Pleje af latextøj |
Beklædningen af latex er meget nemt at
vedligeholde . Efter brug skylles tøjet op i lunkent vand, der eventuelt
kan tilsættes mild sæbe, der ikke må indeholde olier. Som sæbe kan
anvendes mild sulfosæbe eller mild hårshampoo uden balsam. Som regel er
det dog ikke nødvendigt at tilsætte sæbe. Efter vask rystes det værste
vand af tøjet, og det duppes med et blødt frottehåndklæde. Herefter
hænges det til tørre. Det må dog ikke udsættes for høje temperaturer
eller direkte sollys, da dette på længere sigt nedbryder materialet.
Efter tørring tilrådes det at pudre tøjet indvendigt med talkum, idet dette dels vedligeholder latexmatrialet, dels gør det nemmere at tage tøjet på næste gang. Tøjet opbevares mørkt og køligt. Latextøj i lyse farver bør altid opbevares separat i en plastpose. Tøjet bør hænges på plast eller træbøjle. Når tøjet næste gang tages i brug, kan overfladen påføres et meget tyndt lag silikone, enten på sprayform eller i flydende form med en blød klud. Det er vigtigt, at den anvendte silikone er fri for tilsætningsstoffer, der nedbryder latexmaterialet. Det anbefales derfor udelukkende at anvende silikone specielt til latexbeklædning. Undgå længere tids kontakt med fugtighedscremer og metaller. |
||
Copyright and all rights reserved by Alatex © 2001 |